Petronellas blog

Petronellas blog

Om bloggen

Tanker, idéer, indfald, forsøg, håndarbejde og fotos fra min hverdag.

Færdige Art Journals

BøgerPosted by Pernille Tue, April 25, 2017 13:48
Endelig er jeg blevet mæt og færdig med de håndlavede Art Journals. Nu kommer der til at gå en rum tid, før jeg igen tager fat på det håndværk. Bøgerne har fået læderrygge og en pynteelastik der samtidig hjælper med at holde løse ark i bogen. Selv bruger jeg bøgerne som notesbøger, inspirationsskitser, til samlinger af lapper, etiketter og pudsigheder og lignende. Jeg har lagt de færdige bøger i min webshop og her er nogle billeder af dem:
#ArtJournal #håndlavet #notesbog #bogbinding #reuse #recircle #upcycle
#bookbinding #handmade #genbrug #papirgenbrug #kvaster #buyabook #uniq #oneofakind
http://www.petronella.dk/webshop
https://www.etsy.com/dk-en/shop/PetronellaDesign

Gem

Gem

  • Comments(0)//blog.petronella.dk/#post8

Flere bøger på vej ... i webshoppen!

BøgerPosted by Pernille Sat, March 18, 2017 11:43
Jeg er blevet lidt bidt af at lave bøger. Elsker papir og håndværket i at klippe, sy, lime, komponere siderne og langsomt arbejde mig frem mod et resultat.

Processen er langsommelig, især da jeg kun har een presse. Så når jeg fx. har limet omslag på to stykker pap, så er jeg nødt til at vente mindst 24 timer, før jeg igen kan lime et omslag. Men stakken på bordet vokser støt og roligt og der er nu en stak der blot venter på at få "ryg" og en sidste kærlig hånd.
Jeg ender vist med flere bøger en jeg selv kan bruge.
Derfor vil flere af bøgerne være at finde i min nye webshop inden længe. petronella.dk/webshop/

#artjournal #upcycle #handmade #notesbog

Gem

  • Comments(0)//blog.petronella.dk/#post7

At binde en bog

KreativitetPosted by Pernille Tue, December 06, 2016 11:53
Jeg lånte en bog på biblioteket, Arno og Carlos bog om at lave sine egne bøger. Og så var der ikke langt fra læsning til handling! Man tager nogle A4 ark og bukker, gerne papir fra hist og pist, fra bøger, fra banken osv.... tilsætter evt. lidt konvolutter og poser og så laver man nogle små stakke på ca. 4 ark, der syes sammen på symaskinen. Bredeste sting muligt. Disse stakke bukkes og sys sammen i ryggen - dét er lidt af et pillearbejde. Så smører man lim i ryggen og forsegler med et stykke gaze (helt alm. fra apoteket). Omslag laves på pap, pålimet smukt papir eller stof, og ryggen gemmes med et stykke bølgepap, kraftigt lærred eller læder. Man kan pynte sin bog med blonder og bånd og evt. lave den med "indbygget" bogmærkesnor. Det er en fordel at have en presse, så limningen bliver smuk og uden buler. Jeg lavede en selv presse af to stykker kasseret køkkenlåge og nogle skruetvinger fra værkstedet.
Når man limer, er det fikst at lægge emnerne ind i plastlommer så limen ikke splatter ud og limer utilsigtede steder.
Og, vipti, vapti, vupti ... fine hjemmelavede bøger til noter, scraps, collager, etiketter, citater m.v.


Gem

Gem

Gem

Gem

  • Comments(0)//blog.petronella.dk/#post6

Det startede med en hårbøjle fra HM

SyningPosted by Pernille Fri, October 07, 2016 12:26
Jeg købte i forsommeren tre hårbøjler - en med blåt bomuld og to almindelige (lidt kedelige) plastbøjler. Idéen var at holde håret væk fra ansigtet og undgå at det klasker helt sammen i sommervarmen (læs hedeture). Og det fungerede fint, især den blå med bomuld var et hit - behagelig at have på og lidt sjovere end de af plastik. Ganske vist "klær' blåt alle tosser godt" (som min far plejede at sige,) men det ville nu være rart med lidt afveksling og nogle der var afstemt til resten af garderoben.
Så det satte gang i ideen om at sy nogle overtræk til plastbøjlerne. Dykkede ned i restekassen og fandt noget mellembrunt skråbånd og nogle egnede rester. Jeg har lavet båndende ca. 35 mm brede, brugt skråbåndet som løbegang og har syet en sløjfe til. Sløjfen kan tages af, så hårbøjlen bliver mere enkel. Nu kan jeg give plastbøjlerne nyt betræk efter humør og påklædning. Og livet skal vel ikke være så regelret og kedeligt altid - smæk dog sløjfen på og skab lidt fest :-)
#hårbøjle #DIY #sløjfeihåret

Gem

Gem

  • Comments(0)//blog.petronella.dk/#post5

Papmaché

KreativitetPosted by Pernille Sat, September 17, 2016 12:49
Kan du huske dengang i folkeskolen, hvor man i formning lavede ting af papmaché? I mit tilfælde, husker jeg en sparegris lavet på en oppustet ballon, med fødder, snude og ører af æggebakker - jeg tror du kender modellen. Den tilgang har måske afskrækket mange fra at eksperimentere lidt med dette helt geniale materiale. Genialt fordi det er utroligt billigt, nemt af lave og indbyder til eksperimenter. Desuden kan indtørrede pletter på tøj og møbler vaskes af med vand (og det sætter jeg personligt stor pris på!).
Du skal bruge nogle gamle (eller nye) aviser, en pose tapetklister, vand og en spand/skål. Jeg bruger gerne en tom 1. liter spand med låg, fra fx græsk yoghurt, skyr eller lign. Så kan jeg gemme den færdige klister og arbejde videre med den flere dage senere. Efter 2-3 uger begynder den at lugte lidt mystisk, så det er nok grænsen for, hvor længe man kan opbevare den.
Og så er det ellers med at dyppe strimler af avispapir i klistret og begynde at forme. Til større objekter er det godt med et stativ af en slags - den våde papirmasse har tendens til at blive tung og falde sammen - så hvis det er større projekter så kan du bruge tomme køkkenrullerør, hønsenet, blomsterpinde el.lign. Når jeg er færdig med mit projekt, så tager jeg resten af limen og former tilfældige kugler. Når de er tørre gemmer jeg dem til næste gang jeg skal lege med papmaché. Det er rart at have et tørt "stativ" at bygge videre på.
Jeg har bl.a. lavet en del fugle i papmarché. De har ben af ståltråd og nogle af dem er monteret på en stump træ. De er enten malet eller overtrukket med papirrester. Har lavet en guldfugl af resterne fra en gylden te-pose, har brugt gamle bøger fra genbrug, landkort, matadorpenge, gavepapir, silkepapir m.v.
#papmaché #papirfugle #pippapir #papirgenbrug #gamleaviser #tapetklister #DIY #gør-det-selv #prøvdetselv #deterfaktiskretsjovt #klister








  • Comments(1)//blog.petronella.dk/#post4

Marokko på nethinden

RejserPosted by Pernille Fri, September 16, 2016 17:26
Er lige kommet hjem fra Marokko. En dejlig rejse sammen med tre gode veninder. Vi boede i vores lejlighed i Cabo Negro og tog på ture til bl.a. Assilah og Chefchaouen. Her er et udpluk af de mange indtryk.
#Assilah #Chefchaouen #lovemorocco #CaboNegro




  • Comments(0)//blog.petronella.dk/#post3

En posedames bekendelser

SyningPosted by Pernille Thu, September 01, 2016 11:56
Jeg har en svaghed for poser og æsker. Små opbevaringsenheder der gemmer på ting og sager. Har gennem årene fået en lille samling blikæsker, træskrin, beklædte skotøjsæsker, dåser, poser, opbevaringsglas m.m. Og så har jeg en fascination af brugsspor. Ridser, skrammer, slid, huller og forvaskethed. Den dér slidte kant på skjorteærmet, den fnulrede fornemmelse og det tyndslidte område på bukselommen. Gemmer små stykker bånd, knapper, blonder og dimser, så det var bare om at gå på jagt i gemmerne...
#poser #posedame #genbrugsstof






  • Comments(1)//blog.petronella.dk/#post2

Claus Dalbys have

HavenPosted by Pernille Tue, August 30, 2016 12:13
Lørdag d. 27. august 2016 var Laith og jeg på besøg i Claus' have i Risskov. Jeg havde vundet besøget ved lodtrækning på hans facebookside. Vi var en flok på ca. 50, der forsamledes ved havelågen, lidt før kl. 11. Claus åbnede lågen og ind kom vi i den frodige, romantiske og flotte have. Efter ca. 15 minutters introduktion, blev vi sluppet løs og kunne bese herlighederne på egen hånd. 4.000 kvm og ikke én græsplæne. Masser af stauder, roser, takshække, stier og områder med krukker. Faktisk ca. 1.500 krukker. Han har 3 heltidsansatte gartnere til hjælp, og det forstår man! Stilen er meget romantisk og passer flot til huset. Meget inspirerende, selvom romerske statuer ikke passer ind i vores 1970'er parcelhus-have. Jeg skal helt sikkert på jagt efter de hvide Violfrøstjerner og næste års krukkeindhold bliver også fornyet.
#clausdalby #romantiskhave








  • Comments(0)//blog.petronella.dk/#post1
Next »